top of page

Top 5 tips til vinter hudpleje

Opdateret: 14. dec. 2020


*Dette indlæg indeholder reklame. Produkter markeret med * i opslaget er givet som reklame til gengæld for anmeldelse. Alle meninger og tanker om produkterne er helt mine egne


Nu hvor det er blevet efterår og vinteren er lige om hjørnet, tænkte jeg at et par tips om hvordan jeg plejer min hud om vinteren kunne være en god inspiration, lige som mit indlæg omkring sommer hudpleje. Dette indlæg er baseret på egne erfaringer, samt ting jeg har researchet mig frem til.


Som det også er om sommeren ændre vores hud sig som regel også om vinteren. Mange vil ofte opleve at deres hud bliver mere tør eller dehydreret. Derudover kan den skiftende temperatur også give større tendens til akne, rødme og øget sensitivitet.


Når temperaturen falder får jeg selv endnu mere dehydreret hud, på grænsen til tør hud i min U zone. Min hud spasser helt sikkert også ud og jeg oplever ofte øget udbrud og mere rødme omkring min hage og på kinderne. Heldigvis har jeg fundet frem til et par gode produkter og ingredienser som virker super godt for mig i de kolde måneder.


Alle de forskellige produkter og ingredienser er noget jeg selv bruger i øjeblikket, ofte hver for sig men også samtidig alt efter hvordan min hud har det. Det er alle milde produkter som kan bruges af de fleste hudtyper og passes ind i en rutine. Husk dog, som det er med alle mine indlæg, at det er vejledende tips og at det måske er for meget for din hud med flere cremet lag.


1. Mild rens


Når vejret skifter og bliver koldere oplever mange at deres hud bliver mere tør. Jeg går selv fra kombineret - olieret hud, til kombineret - tør hud så snart efteråret er her.


Et trin som kan være særlig hårdt for huden, især hvis man har tør hud, er vandbaseret rens. Jeg ved at mange faktisk helt skipper deres rens om morgenen, hvilket jeg også vil anbefale at man prøver af hvis man lider af meget tør hud. Jeg kan dog bedst selv lide at rense både morgen og aften, så derfor skifter jeg altid til en mild og fugtgivende rens. Der findes en del forskellige milde gel rens som skummer op, men et andet godt valg kan være en non-foaming gel rens, da det ofte er den skummende ingrediens som kan udtørre huden.


Man kan også skifte til en rense mælk, eller en rense creme med hyaluronsyre. Jeg har selv brugt nogle gode cleansing foam/cream fra Round Lab Dokdo og Blanc Doux som begge er ret tykke og føles fugtgivende på huden selvom de skummer op.


En anden ting som du kan kigge på er hvilken pH værdi produktet har. Det er bedst at finde en rens som på omkring 5.5 da meget mindre eller højere værdi kan gå ind og påvirke hud barrieren en hel del og øge sensitivitet. De tre rens på billedet er alle meget milde og nogle jeg har prøvet og virkelig synes er gode.


2. Fugtgivende toner

Jeg bruger ofte en fugtgivende toner lige meget hvilken sæson det er, men når efteråret kommer prøver jeg at gå efter virkelig nærende toners.


Selvom toner ikke er en end all be all nødvendighed i din rutine, synes jeg det er et godt trin at tilføje din hud ekstra fugt uden at ligge for mange lag på huden. Hyaluronsyre toners er altid et rigtig godt valg, men lidt mere nærende toners så som dem på billedet, I'm From Rice Toner og Soybean Nourishring Toner kan også være et super godt valg da de tilføjer huden mere end blot hyaluronsyre.


Toners som har en lidt tykkere konsistens, ikke min egen favorit, kan også være et rigtig godt valg da de ofte er en ren fugt bombe. Her kan Dear, Klairs Supple Preparation Facial Toner, Isntree Hyaluronic Acid Toner Plus og Rovectin Skin Essentials Activating Treatment Lotion være rigtig gode valg.


3. Nærende serum


Når temperaturen falder om efteråret og vinteren kan det være en god ide også at kigge på hvilke serum du bruger. Du skal selvfølgelig forsætte med at bruge de serums som hjælper dig med evt. pigmentering eller akne. Men, hvis du oplever tør og stram hud kan tilføjelsen af en mere nærende serum give din hud mere fugt.


På trods af at jeg selv har kombineret hud og får en olieret t-zone efter en lang dag, bruger jeg altid en mere nærende serum. Jeg bruger dog mest disse serum om aften, da jeg ikke har noget imod at være greasy når ingen, udover min kæreste skal se mig. Jeg oplever også selv mest at vågne med tør hud, frem for at have tør hud i løbet af dagen. Døjer du med tør hud kan du bruge dem både morgen og aften, og døjer du med olieret hud kan du med fordel gøre som jeg. Du kender din hud bedst og ved hvad den har brug for morgen og aften.


Når du skal vælge en nærende serum er det en god ide at kigge på dem som er lidt mere cremet end de sædvanlige gel serum typer. De cremede serums indeholder ofte mere blødgørende ingredienser og olier, frem for kun fugtgivende ingredienser så som hyaluronsyre. Der er derudover blevet lavet nogle serums som minder lidt om en olie, uden af være en olie, så som Dear, Klairs Fundamental Watery Oil Drop. Den har en lidt olieret følelse når man først påføre den, men den trænger ind i huden uden at efterlade huden fedtet. Jeg har selv brugt denne både morgen og aften og den er helt fantastisk. Andre mere cremede serums kan eksempelvis være Abib Okjuk Essence. Den hedder essence, men grundet teksturen passer den bedre som en serum før en en dagcreme eller natcreme.


Jeg ville ønske at Krave Beauty Great Barrier Relief var nemmere at få adgang til herhjemme, så jeg kunne anbefale den helhjertet. Den er helt fantastisk og føles så rar på huden, men da den ikke er nem at få fat i, vil jeg hellere anbefale de to andre på billedet frem for denne. Jeg har inkluderet den for at illustrere at en mere cremet og nærende serum kan hjælpe i de kolde måneder.


4. Ceramider


Hvis der er en ingrediens jeg altid vender tilbage til, men helt sikkert bruger alle sæsoner, er det ceramider. Hvis du ikke er helt med på hvad ceramider egentlig er, kommer her en kort forklaring; Ceramider er lipider (fedt) som naturligt findes i det yderste lag af huden. De udgør 50% af hudens sammensætning og er det som holder sammen på hudcellerne. Alder og solskader kan mindske ceramiderne i huden hvilke svækker hudens fugt barrier og give tør hud, flere synlige rynker og fine linjer. Så ved at bruge dem i hudpleje kan de styrke hudens fugt barrier igen og mindske synet at fine linjer, skader i huden og mindske sensitivitet.


Med dette i tankerne er det en super god ide at finde en god creme med ceramider som både kan fugte din hud, men også arbejde med den på flere niveauer. På trods af at jeg får olieret hud oplever jeg ikke at ceramide cremer er specialt fedtede på huden. De synker ind og føles bare lækkert på huden.


På billedet er her nogle rigtig gode ceramide cremer. Dr. Jart+ Ceramidin Creme kommer fra en hel linje hvor alle produkterne indeholder ceramider. Jeg har kun prøvet denne creme, men resten af linjen er helt klart på min ønskeliste. Derudover har mærket Illiyoon lavet en del gode ceramide cremer, både til krop og ansigt. Den store hvide tube Ceramide Ato Concentrate Cream indeholder indkapslet ceramider og den kan bruges kroppen med også i ansigtet.


Cremen fra Barr er dog lidt anderledes end de andre, idet at den ikke indeholder ceramider som hovedingrediens, men andre "skin identifying ingredients" så som squalane som findes naturligt i huden og jojoba olie som minder om hudens egen sebum. Det gør cremen ideal til vinter hud pleje.


5. Ansigtsolie



Sidste tip er nok ret naturligt for nogle, men for andre kan det virke en smule skræmmende med en olie i ansigtet. For et par år siden var ansigtsolie noget jeg holdte mig langt fra, da jeg var overbevist om at det ville tilstoppe mine porer og give mig endnu mere olieret hud.


Efter at have kigget på hvilke olier som passer bedst til olieret hud, tog jeg mod til mig og startede med at prøve mig frem. Nu bruger jeg faktisk ansigtsolie både sommer og vinter og har mine favoritter som jeg ikke kan leve uden. Der finde olier som er rig på linoleic fatty acid og nogle som er rig på oleic fatty acid. Linoleic passer bedst til folk med olieret hud, da de ofte mangler linoleic fatty acid i huden. Forskere har en teori om at, har man olieret hud og tendens til akne, kan linoleic faktisk afhjælpe overproduktionen af sebum og dermed også fremkomsten af akne. Gode linoleic olier kan være; rosehip olie, hemp seed oile, safflower olie, vindruekerneolie, evening primrose olie og jojoba olie. Oleic er bedst til folk med tør hud da det den olie de mangler i huden. Gode oliec olier kan være; oliven olie, macadamia olie, avokado olie, abrikos olie, mandel olie, og hasselnødde olie.


Ansigtsolier kan virkelig være en game changer for din rutine hvis du finder en som passer til din hud og smag. Jeg tror der er en nogle som fejlagtigt tror at ansigtsolier giver huden fugt, men de er nærmere blødgørende. Vi har desværre ikke helt to forskellige ord for fugt på samme måde som de har på engelsk, hvor de har ordene hydration og moisture. Hydration er den fugt ingredienser som glycerin og hyaluronsyre giver, hvor moisture er ingredienser så som olier og cremer. En god ansigtsolie vil derfor virke som et sidste beskyttende lag på huden og blødgøre huden.


Du kan vælge mellem ansigtsolier som er ren en ingrediens så som rosehip olie, eller en blandingsolie som ofte vil have en mere let konsistens. Min egen hud kan bedst lidt rene olier og absorbere dem bare bedre en blandingsolier, men det handler helt sikkert også om smag.


6. Slugging - Bonus


Som et lille bonus punkt har jeg fornylig opdaget en metode til at forhindre at vågne op med tør hud om morgenen, nemlig "slugging". Det går i sin enkelthed ud på at man færdiggøre sin normale aften rutine men så påføre et tyndt lag vaseline henover huden. Ordet kommer af at man ser lidt "slimmet" ud i ansigtet. Jeg arbejder på et post omkring mine egen erfaringer med slugging, men tænkte at det var en god ide lige at nævne det i denne post det det har været en del af min rutine siden oktober måned.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page