top of page

Mine favorit beauty YouTuber

Opdateret: 14. apr. 2021



Som nystartet K-Beauty fan var jeg til at starte med en smule lost i alle mærkerne og alle de forskellige trin. Jeg kendte et par af mærkerne efter min rejse til Seoul, men jeg ville rigtig gerne vide mere.


Jeg begyndte derfor at bruge YouTube, hvilket jeg stadig bruger rigtig meget, til at lære ingredienser, mærker og produkter at kende. Jeg ser ofte en blanding af YouTubere som kun vlogger om K-Beauty og folk som vlogger om hudpleje. Jeg har en del favoritter som jeg ser hver uge når de ligger nye videoer op og det er en af mine ynglings beskæftigelser.


Jeg kommer til at linke til hver enkelt YouTuber, samt fortælle lidt om dem og hvorfor jeg holder af deres indhold og bliver ved med at se dem. Nogle kender du måske i forvejen, men jeg håber også nogle af dem kan hjælpe med at åbne dine øjne op for K-Beauty som de gjorde for mig.


K-Beauty YouTuber


James Welsh

James Welsh er en engelsk YouTuber som kun fokusere på K-Beauty i sine videoer. Han startede med at være stylist og lave små videoer for ASOS, men blev hurtigt lidt træt af at han ikke havde frihed til at snakke om hudpleje på trods af de mange spørgsmål fra fans. Han blev kort efter opdagede af YouTuber Michelle Phan som hjalp han til at starte sin egen beauty kanal.


Han laver en blanding af både brand anmeldelser, hauls og videoer med information om blandt andet alkohol fri hudpleje eller hvordan man mindsker sine pore.


Grunden til jeg godt kan lide James er at han er meget ærlig omkring de produkter han taler om. Han laver meget meget sjældent sponsoreret videoer og taler kun om produkter han rent faktisk selv bruger.


Han tager aldrig sig selv for seriøs og hans videoer er underholdende og informative. Jeg bruger ofte hans videoer til at få inspiration og blive opdateret på nye mærker og trends.


Jeg kan derudover også virkelig godt lide at James er en af de få mandelige beauty YouTuber som er med til at gøre hudpleje mere accepteret i blandt mænd også.


Find James Welsh YouTube kanal her


EuniUnni

Eunice er en koreansk amerikaner, som er født i Sydkorea, opvokset i LA og nu bor i Seoul hvor hun arbejder for Wishtrend. Hun er nogle gange med i Wishtrend TVs videoer men har også sin egen YouTube kanal hvor hun vlogger om hudpleje, mad og hendes liv i Sydkorea.


Jeg kan rigtig godt lige Eunice video stil hvor hun er meget ærlig omkring hvilke produkter som virker for hende og man mærker på ingen måde at hun arbejder for Wishtrend (som har en side hvor de sælger K-Beauty og deres egne hudpleje produkter).


Som sagt ligger Eunice meget forskellige videoer op, blandet er hun begyndt på en serie som hedder skincare diary hvor hun i real time viser hendes morgen eller aften rutine for den pågældende dag. Her fortæller hun om hvordan hendes hud er for tiden og hvad hun fokusere på i den pågældende rutine.


Jeg er helt vild med en video serie hvor hun tager de store hudpleje kæder, Olive Young og Aritaum. Her går hun rundt og tester en helt masse mærker og produkter. Hun er så god til at forklare om produktet og vise konsistensen. Jeg lærer altid en masse nye mærker at kende og hendes videoer gør det nemt for mig at holde mig opdateret med nye eller populære mærker i Sydkorea.


Find EuniUnni YouTube her


Soo Beauty

Soo er endnu en koreansk beauty YouTuber som jeg har fulgt et godt stykke tid. Jeg opdagede hende faktisk da hun lavede en video sammen med Euniunni.


Soo laver også en god blanding af videoer, beauty, makeup og vlogs. Det jeg bedst kan lide ved Soo er at hun er meget ærlig omkring hendes hud og at hun til tider lider af hormonel acne. Jeg er særligt glad for hendes videoer hvor hun laver en anmeldelse af et helt mærke. Samtidig har fortæller hun en del om nye mærker i Sydkorea, men også etableret mærker som jeg bare ikke kendte til før.


Hvis du gerne vil have "glass skin" som de kalder det i Sydkorea, så skal du helt sikkert se Soos videoer.


Find Soo Beauty YouTube her


Jeg håber du kan finde lidt inspiration i blandt de Youtuber jeg har listet her, for jeg kan med sikkerhed sige at jeg finder rigtig meget glæde ved at se deres videoer og får konstant nye ideer og mere viden.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page