
*Dette indlæg indeholder reklame. Produkter markeret med * i opslaget er givet som reklame til gengæld for anmeldelse. Alle meninger og tanker om produkterne er helt mine egne
Nu hvor vi skriver 2021 tænkte jeg at det ville være passende at lave et indlæg om de bedste produkter jeg har prøvet i 2020 og hvorfor ikke finde de 20 bedste. Sidste år lavede jeg et indlæg med de 5 bedste, men det var simpelthen for svært at begrænse sig til kun 5.
Jeg har prøvet at finde produkter i så mange forskellige kategorier og det var virkelig svært at begrænse mig. Jeg kunne snildt have lavet en liste med 35-40 produkter. Jeg kommer kun kort til at beskrive produkterne da det ellers kommer til at være et meget langt indlæg. Jeg har delt mit indlæg op så produkterne kommer i samme rækkefølge som en hudpleje rutine.
Grundlaget for at det lige blev de her 20 produkter, er at de har gjort et stort indtryk på mig og at jeg helt sikkert vil købe produktet igen, hvis ikke jeg allerede har gjort det. For mig er dette produkter jeg helt sikkert vil købe igen og igen og igen. Jeg håber dette indlæg kan give lidt inspiration til K-Beauty mærker og produkter du selv kan prøve i 2021.
Vand baseret rens
Den første vandbaseret rens er Rovectin Skin Essentials Conditioning Cleanser. Da jeg første gang prøvede denne gel rens forstod jeg ikke helt de gode anmeldelser den havde fået, men da jeg så sørgerede for at skumme den godt op i hænderne virkede den bare helt fantastisk på min hud. Den er mild, indeholder ingen parfume eller essentielle olier, og renser huden uden at tørre den ud.
Den anden gel rens på min liste er Sioris Day By Day Cleansing Gel. Den har en hel fantastisk citrus duft, som ikke er overvældende, men giver en god opfriskende duft (den indeholder essentielle olier), hvilket er rigtig lækkert om morgenen. Den renser mildt huden uden at strippe den for naturlige olier. Jeg har allerede købt endnu en flaske så jeg har en på lager.

Toners
Jeg har en del toners på min liste og den første er Round Lab 1025 Dokdo Toner. Jeg kan bedste lide mine toners og essence uden viskositet og det har denne toner heller ikke. Den er let og fugtgivende, men det som virkelig gør den god, er at den lille smule eksfolierende. Den indeholder en meget lille del af et enzym som på en meget mild måde eksfoliere huden. Man kan ikke mærke forskel fra dag til dag, men efter et stykke tid får huden mere glød.
En anden toner som virkelig har betydet meget for min hud i 2020 må være Barr Centella Calming Ampoule Toner*. Den er en af de eneste toners som har en lidt viskositet af dem jeg har samlet her. Denne toner har gang på gang virkelig beroliget min hud efter for mange aktive ingredienser eller overeksfoliering. Barr er et af de mærker jeg kom til at holde rigtig meget af i 2020 og det er et mærke som passer til alle hudtyper. De minder mig en smule om Pyunkang Yul, i deres simple produkter, dog uden at være lige så kedelige. Samtidig er Barr både veganske og cruelty free, hvilket Pyunkang Yul ikke er.
Et mærke som virkelig eksploderede i popularitet i 2020 må være I'm From. Deres Rice Toner* må nok være et af deres mest populære produkter og det er der klart en grund til. Jeg har flere gange skrevet om denne toner på min Instagram, samt i et indlæg her på bloggen, så jeg vil ikke sige så meget andet om den end at den er helt fantastisk.

Den sidste toner, er faktisk også en mist, nemlig Sioris Time Is Running Out Mist. Det er nok et af de mest populære produkter fra Sioris og med god grund. Jeg brugte den selv både som en toner og som en mist i løbet af dagen, særligt i sommers. Den er enten lavet med grøn blomme eller yuja alt efter hvornår på året ingredienserne til produktet er høstet og et lag macadamia og jojoba olie. Den er fugtgivende uden af efterlade huden olieret.
Essence
Den første essence er Dr. Jart+ Vital Hydra Solution Essence. Jeg prøvede kun en lille størrelse, men den gjorde et stor indtryk. Min hud elsker virkelig fermenteret ingredienser og denne essence var helt perfekt. Min hud var mere ensartet, fugtet og så mere sund ud. Det eneste jeg ikke er super vild med, er duften. Den dufter lidt af sur yoghurt. Det er også værd at nævne at fermenteret ingredienser, så som Bifida ferment lysate, Saccharomyces Ferment Filtrate og Rice Ferment Filtrate hører ind under probiotics og prebiotics som er blevet populært i løbet af 2020.
Den anden essence er Missha Time Revolution Artemisia Treatment Essence. Jeg har kun prøvet mist udgaven, men indholdet er det samme som den traditionelle essence. Den føles meget beroligende og fugtgivende på huden. Den indeholder 100% fermenteret mugwort ekstrakt, så på trods af kun at indeholde en enkelt ingrediens kan den en del for huden.

Serum
Den første serum er Beauty of Joseon Calming Serum. Det er en af de tre nye serums fra mærket og den indeholder grøn te og panthenol. Jeg brugte denne serum så hurtigt, på den gode måde. Den var så lækker og beroligende på min hud. Jeg gav en serum til en veninde som har rosacea som fortalte at den beroligede og lindrede hendes hud så godt allerede efter et par dage.
De næste to serums er ikke K-Beauty, men det betyder bestemt ikke at de ikke er gode af den grund. Niod har i den sidste halvdel af 2020 fyldt en del på min hudpleje hylde. Den første er Niod Re:pigment. Jeg startede med 15 ml, men måtte hurtigt indse at jeg skulle have den store 30 ml flaske også. Den har på virkelig god vis hjulpet med min pigmentering. Jeg ved at jeg nok aldrig får helt ensartet og perfekt hud, men denne serum har hjulpet virkelig godt på vej.
Den sidste serum er Niod Modulating Glucosides. Det er en cremet form for serum som beroliger min hud virkelig godt og er en rigtig god dupe, hvis ikke bedre, for Krave Beauty Breat Barrier Relief. Jeg arbejder på en post omkring gode dupes af Krave da det forsat ikke er et mærke man kan få her i Europa. Tilbage til Niod; denne serum er bare den ultimative reparing serum og jeg har selvfølgelig allerede en ny på lager.

Creme
De bedste cremer jeg har prøvet i 2020 er meget forskellige. Den første er endnu et produkt fra Round Lab og det er deres 1025 Dokdo Cream. Den har en ret tyk konsistens, men fungerede alligevel super godt på min hud og føltes på ingen måde fedtende. Den indeholder en del ceramider, samt panthenol og allentoin som alle styrker og reparerer hudens barrier. Jeg brugte den som nat creme i de kolde måneder og den gav bare super god fugt og var nem at blande med ansigtsolier.
Den anden creme er i den helt anden grøft, nemlig en gel creme. Jeg har tidligere anmeldt ENature på bloggen men havde på det tidspunkt ikke prøvet deres Squeeze Green Watery Gel Creme, så jeg tog den i brug denne sommer. Den er helt fantastisk og jeg er næsten ked af jeg ikke tog den i brug noget før. Den er helt perfekt til olieret og kombineret hudtone og den giver huden en del fugt på trods af at det er en gel. Jeg skal helt sikkert have endnu en bøtte til sommeren 2021.
Den sidste creme kommer nok ikke som en overraskelse. Det er nemlig Dear, Klairs Midnight Blue Calming Cream*. Jeg har anmeldt og skrevet om denne creme en del gange, både på bloggen og på min Instagram så jeg kommer ikke til at skrive så meget mere end at det er den ultimative beroligende creme som bare fungere og som jeg altid skal have på hylden.

Solcreme
Den ene solcreme er nok et ret kontroversielt valg grundet de seneste afsløringer som er kommet frem, men Dear, Klairs Soft Airy UV Essence var en af de bedste solcremer jeg brugte i 2020. Vi har stadig ikke fået nogle informationer om solcremens faktor endnu og jeg forholder mig til fakta. Jeg har endnu en solcreme liggende som jeg åbner her inden længe, da jeg med stor sandsynlighed kommer til at være meget hjemme resten af vinteren og da UV indekset ikke bliver særlig højt, har jeg intet problem med at bruge den.
Den anden solcreme er Hanyul White Chrysanthemum Radiance Sunscreen Gel. Den er ikke helt billig, men den føles så lækker på huden. Den er let og meget flydende hvilket gør den nem at smøre ud på huden. Den giver huden en lækker glød og dufter virkelig godt.
Masker
Jeg har en blanding af både wash off masker og sheet masker. Den første maske er I'm From Mugwort Mask*. Den har en gel konsistens som virker kølende på huden, samtidig med at mugwort beroliger huden. Den har været helt fantastisk i løbet af sommeren og det er helt sikkert den bedste af alle I'm From maskerne.
Den sidste wash off maske er fra et mærke som ikke er K-Beauty, men nærmere bestemt fra et svensk mærke, nemlig Sjö Skin. De har kun to produkter, en ansigtsolie og en maske. Deres Happy Honey Mask er bare helt fantastisk. Den er hovedsagligt lavet af honning, men indeholder også kaolin ler og calamine. Den tørre aldrig ind på huden og føles bare super luksuriøs. Jeg har allerede et nyt glas i gemmerne.

De sidste to produkter på min liste er sheet masker. Den første maske er Dear, Klairs Rich Moist Soothing Tencel Sheet Mask. Den føles så lækker og blød på huden. Den er super fugtgivende og indeholder blandt andet aloe vera, hyaluronsyre og panthenol, så den beroliger også huden.
Den sidste sheet maske er Abib Gummy Sheet Mask Aqua Sticker. Den er meget anderledes end "normale" sheet masker, da den har en cremet essence og ikke gel essence. Selve sheet masken er super tynd og blød, samtidig med at den kan strækes en smule ud på huden. Den kan være lidt svær at folde ud og få på huden grundet det tynde materiale, men efter lidt øvelse går det fint.
Det var så de 20 bedste produkter jeg prøvede i 2020. Det er alle produkter jeg helt sikkert kommer til at forsætte med at bruge i løbet af 2021. Jeg håber i hvert fald mit indlæg kan inspirere dit 2021.