top of page

Min K-Beauty historie


Koreanske og et enkelt japansk produkt som jeg bruger i min rutine for tiden. Mærker: Foreo, COSRX, Thank You Farmer, Dr. Jart+, DHC, Laneige og I'm From

Siden jeg var teenager har jeg døjet med "problem" hud. Det begyndte i en tidlig alder og forsatte et godt stykke ind i mine 20'er. Jeg var så plaget af bumser og urenheder at jeg prøvede ALT. Jeg begyndte på en 3 trins hudpleje rutine i en alder af ca. 13, med tea tree produkter fra The Body Shop. Jo ældre jeg blev jo flere mærker prøvede jeg, alt fra Clinique og Bioterm, til det franske luksusmærke Clarins og TV Shoppens ProActive. Jeg fik endda en recept på nogle piller fra lægen, men intet hjalp. I mine midt 20'er stilnede det af, men jeg led stadig af meget olieret hud og udbrud ofte. Fælles for de produkter jeg prøvede var at de "strippede" min hud for alle naturlige olier og tørrede den meget ud. Noget jeg i dag efter mit møde med koreansk hudpleje og mere research ved er et stort no-go.


Mit møde med K-Beauty ændre alt, og jeg så større resultater på 1 år, end jeg så på 3-4 år med "vestlige" produkter.


Det hele startede på en tur til Seoul hvor jeg skulle besøge en veninde i 2013. På daværende tidspunkt havde jeg ikke hørt om K-Beauty og koreansk hudpleje, og brugte stadig Clarins, hvilket jeg var glad for på daværende tidspunkt. Min veninde tog mig med til et område kaldet Myeong-dong hvor K-Beauty fylder alt! Ude foran hver butik stod der unge smukke kvinder og delte prøver på cremer og sheet masker ud gratis. Jeg fik vidst købt 3-4 små ting på den tur, men kom hjem med favnen fuld af sheet masker og prøver. Denne skelsættende oplevelse sidder stadig i mig og min tur plantede et lille frø i mig, som i dag er blevet en fuldt ud besættelse.


Tre serums jeg prøver for tiden, samt min absolut favorit essence fra Neogen. Serum: The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc 1%, The Plant Base Tome Stop Collagen Ampoule og COSRX Mela 14 White Ampule

Der skulle dog komme til at gå et par år endnu før jeg skiftede min 3 trins rutine ud med en 10 trins rutine næsten kun bestående af koreanske mærker. Jeg begyndte for et par år siden at tilføje en essence, så en olie rens, en solcreme og nu bruger jeg næsten udelukkende kun K-Beauty i min rutine. Efter jeg stoppede med at bruge rens der "stripper" min hud og er begyndt at tilføje mere fugt, har jeg ændret min hudtype fra meget olieret til kombineret. Jeg har også opdaget at jeg har dehydreret hud, og at min hud har virkelig godt af fugt uden det nødvendigvis gør min hud mere olieret, nærmere det modsatte. Det skal selvfølgelig lige siges at min alder også kan have være med til at ændre min hudtype.


Produkter jeg bruger når jeg har udbrud. Den aktive ingrediens jeg fokuserer mest på er Centella Asiatica som beroliger huden. Produkter fra The Ordinary, COSRX, Dear, Klairs og Neogen Re:p

I takt med at jeg har tilføjet flere koreanske mærker i min hudpleje og taget min hudpleje rutine mere seriøst, bruger jeg meget tid på at researche koreanske produkter og aktive ingredienser. Jeg er samtidig også blevet den person mine veninder og kollegaer spørger til råds når det kommer til hudpleje. Med den viden og erfaring jeg har gjort mig, synes jeg det var nærliggende at starte en blog hvor jeg kan dele ud af det jeg ved og på den måde hjælpe andre som gerne vil prøve K-Beauty eller blot er nysgerrige.


Det er vigtigt for mig at gøre helt klart at jeg på ingen måde er uddannet inden for hudpleje. For mig er hudpleje en hobby og noget jeg tager meget seriøst. Jeg har opnået en del viden om hudpleje allerede, men er stadig i gang med at tilegne mig endnu mere viden. I mine post hvor jeg anmelder mærker er det udelukkende min egen mening og erfaringer jeg har gjort mig ved at prøve produkterne. I mine andre post om specifikke produkter eller aktive ingredienser, vil jeg så vidt mulig linke til de sider hvor jeg selv har mine fakta fra. Jeg er nemlig af den overbevisning at når jeg ikke selv er professionel inden for hudpleje, er det vigtigt at synliggøre mine kilder og hvor jeg har mine fakta fra.


Jeg håber du er blevet lidt klogere på hvorfor koreansk hudpleje fylder så meget i min rutine og at du selv  har lyst til at prøve et produkt eller to af på din egen hud og se resultaterne.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page