top of page

Anmeldelse af Dear, Klairs

Opdateret: 21. aug. 2019



Dear, Klairs, eller blot Klairs som brandet også bliver kaldt, er et af de mere kendte brands inden for koreansk hudpleje. Klairs bliver solgt på de fleste danske K-Beauty online butikker og næsten alle de udenlandske butikker. Dette burde ikke komme som nogen overraskelse for man dykker bare en smule ned i brandets etos og hvad de står for.

Dear, Klairs er i blandt de førende og mest populære koreanske "Clean Beauty" brands, både internationalt og i Sydkorea. "Clean" hudpleje er et af de helt store hypede ord om hudpleje, og noget man hører og læser meget om for tiden. Sandheden er dog, at Dear, Klairs har eksisteret siden 2009, så for dem handler det ikke kun om at være med på den sidste nye hype, men noget de har beskæftiget sig med længe. På deres hjemmeside bruger de selv sætninger som blandt andet:


Simple but enough. The condition of your skin will always change depending on the weather and the body’s condition. Protect your skin with Klairs’ simple lineup that provides everything from cleansing and moisture to calming and soothing.

Mild but powerful. Since 2009, we at Klairs have been researching different ingredients and raw materials for the best skincare for sensitive skin. Our products not only improve the skin’s elasticity, but also quickly soothes irritated skin for ultimately healthier and stronger skin.

High quality. Reasonable prices. Rather than conducting costly PR and marketing, the Klairs name has been spread through satisfied customer reviews and word-of-mouth. We will always continue doing our best to provide the highest quality products to our customers for a fair price.

Se http://www.klairscosmetics.com/about-klairs/ for mere information


Dear, Klairs er altså er brand som bruger meget naturlige ingredienser, er budget venligt og de tester heller ikke på dyr.

Så hvis dette er noget du personligt går op i, vil jeg klart anbefale at tage se lidt nærmere på Dear, Klairs.

Nu til selve anmeldelsen. Inden jeg begynder vil jeg gerne understege at det er mine egne erfaringer med brandet som jeg giver udtryk for og de produkter som måske ikke fungere for mig, sagens kan fungere for dig.

Jeg har i gennem lidt længere tid prøvet 5 af Klairs bestsellers. Deres Supple Preparation Toner, Freshly Juiced Vitamin E mask, Soft Airy UV Essence SPF50+, Midnight Blue Calming Cream og deres Rich Moist Soothing Tencel Sheet Mask.

Min overordnet oplevelse af Dear, Klairs er meget splittet. Der er produkter som er i blandt min Holy Grail gruppe, også er der nogle jeg klart kunne have været foruden.


1: Dear, Klars Supple Preparation Toner



Jeg ville SÅ gerne elske denne toner. Så det var ekstra skuffende da den på ingen måde fungerede for mig. Denne toner bliver ofte omtalt hos beauty YouTubers og Instagrammers som en af deres personlige favorit toner. Da jeg vælger at købe toneren, har jeg allerede prøvet Midnight Blues Calming Cream, som jeg har virkelig god erfaring med (mere om den senere), så jeg har ikke de store kvaler med at lægge netop denne toner i min kurv.


Konsistensen er meget anderledes end almindelige "vandende" tonerer. Jeg ved ikke om det er tydeligt på billedet, men den har en ret tyk konsistens, næsten på linje med en essence. Dette fortalte mig, at den let kan bruges med hænderne eller med en vatrondel. Jeg valgte den originale med naturlig duft, da jeg ikke er sensitiv overfor dette. Der findes dog en version helt uden duft, hvis man er sensitiv eller blot gerne vil skære duft og parfume fra i sin hudpleje. Toneres skulle ifølge Klairs selv, balancere hudens PH værdi og give huden rigtig meget fugt.


Da jeg tilføjer toneren i min nuværende rutine, har jeg ca. 1 måned for inden ændret min rutine fuldstændig. Jeg har på det tidspunkt ikke oplevet nogle forandringer til det dårligere og føler mig ret sikker på at alle produkter harmonere for mig. Jeg renser min hud som jeg plejer, bruger denne toner og derefter essence. Da jeg begynder at duppe min Neogen Real Ferment Micro Essence på, begynder den at skumme op på min hud. Jeg prøver igen dagen efter og igen efter et par dages pause, men det samme sker. Jeg har gennem testet min nuværende rutine uden at opleve dette, så jeg er 100% sikker på at det er Klairs toneren. Øv! Jeg mistænker et eller flere af tonerens ingredienser for at reagere med den niacinamide der er i min essence.

Dette er selvfølgelig ikke det største problem, mere blot en irritation. Dog har jeg så mange andre virkelig gode tonere jeg heller vil bruge.


2. Dear, Klairs Freshly Juiced Vitamin E mask



Denne maske er også et af de helt store hit fra Dear, Klairs som desværre skuffede mig. Blot til info, så er dette er en mini version, da jeg gerne ville prøve den inden jeg bestilte den store størrelse.


Denne maske er en multi funktionelt produkt. Du kan bruge den som en maske du vasker af, natmaske eller en dagcreme. Den har en utrolig underlig budding-agtig konsistens. Efter man har puttet fingeren ned og taget noget produkt op, samler den sig efter nogle minutter i bøtten som ingenting er sket.


I følge Klairs, skal denne maske give en mere ensartet hud, mindske rynker og modvirke tegn på aldring. Denne maske var en lidt meh oplevelse for mig desværre. Jeg brugte den som natmaske, men så ingen banebrydende ændringer i min hud, eller ekstraordinær fugtet hud. Masken dufter godt, og den har en del rigtig gode aktive ingredienser som jeg bruger dagligt, blandt andet niacinamide og adenosine.


Denne maske kommer desværre ikke på min liste over produkter jeg vil købe igen.


3. Dear, Klairs Soft Airy UV Essence SPF50+



Denne solcreme er en Holy Grail for rigtig mange i K-Beauty miljøet. Og den er god, rigtig god. Den har en lille smule duft, ikke af solcreme som mange af os kender det. Solcremen er formuleret med at kemisk UV filter og den virker derfor meget let på huden uden det såkaldte "whitecast", som solcreme med fysisk UV filter kan give.


Jeg har efterhånden prøvet en del solcreme. Både kemisk og fysisk og jeg kan personligt bedst lide de kemiske, da jeg har tendens til olieret hud og ikke har lyst til at gøre det værre, hvilket fysisk solcreme ofte gør.


Som skrevet før, er solcremen god. Rigtig god egentlig og jeg har anbefalet den til flere veninder. Man får meget solcreme for pengene, den er let at smøre ud, non-greasy og dufter ikke af solcreme. Mere kan man vidst ikke bede om. Dog har jeg fundet mig selv række ud efter andre solcremer i min samling her i sommer perioden.


Så for at samle op på min oplevelse med denne solcreme, så er den rigtig god, men ikke en Holy Grail. Jeg vil dog klart anbefale den, hvis man er ny i koreansk hudpleje, da den har en god pris, god konsistens og man får en del for pengene.


4. Dear, Klairs Rich Moist Soothing Tencel Sheet Mask



Så er vi kommet til nok det mest genkendelige produkt inden for koreansk hudpleje, nemlig SHEET MASKER. Undskyld mit udråb, men jeg elsker sheet masker og denne fra Klairs er virkelig en af de bedre jeg har prøvet.


Som man nok kan se på billedet, er dette en maske som giver fugt og beroliger huden. Selve masken er lavet at et ret interessant materiale, frem for det mere almindelige fiber masker. Klairs selv beskriver det som tencel gauze, hvad det så end er. Det føles i hvert fald utroligt blødt og næsten som en gel sheet maske. En af de bedste feature ved masken er at den virker kølende uden man har haft den i køleskabet. Selve masken dufter godt uden at være overvældende og den er delt i to, så man skal lige bruge et par minutter for at få den på hvis man ikke er vant til dette.  Den sidder rigtig godt på huden, glider ikke ned og har en rigtig god mængde essence uden den drypper eller tørre ude efter 5 minutter.


Jeg er svært glad for denne sheet maske. Jeg forventer ikke ligefrem mirakler af mine sheet masker, men denne gennemfugter min hud, køler mig ned og er bare en virkelig god maske. Den er klart på min top 5 over de bedste sheet masker jeg har prøvet.


5. Dear, Klaris Midnight Blue Calming Cream



Sidst men ikke mindst Dear, Klairs Midnight Blue Calming Cream. Denne creme er en del af min Holy Grail gruppe af produkter.


Denne blå creme er endnu et multi funktionelt produkt. Den kan bruge som maske, natmaske eller natcreme. Den får sin blå farve fra ingrediensen guaiazulene som bliver udvundet fra kamille olie. Derudover har den det utrolige populære centella asistica, eller blot cica, som hovedindgrediens. Cremen beroliger huden efter lidt for meget sol, på trods af solcreme, eller hvis huden er irriteret og rød. Jeg har selv brugt den når min hud har været irriteret og har givet mig udbrud og rødme. Dagen efter er irritationen aftaget og min hud i en bedre tilstand.


Denne creme er virkelig god. Som i virkelig virkelig god. Jeg bruger den som en natmaske eller natcreme. Jeg kan klart anbefale den til alle, også selvom man ikke har sensitiv hud eller har let til rødme. Dette er bare en rigtig god creme at have, især her om sommeren, hvor man let kan glemme at genpåføre solcreme også bliver skoldet.


Dear, Klairs er for mig et brand der er både og. Det skuffer med nogle produkter og det fungerer bare med andre. Måske er Dear, Klairs et produkt af en over hypet-hed, som gør at nogle af deres produkter skuffer. Jeg vil dog klart anbefale mærket hvis du går op i hudpleje der ikke tester på dyr og hudpleje uden "mistænkelige" ingredienser.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page