top of page

2020 Empties


*Dette indlæg indeholder reklame. Produkter markeret med * i opslaget er givet som reklame til gengæld for anmeldelse. Alle meninger og tanker om produkterne er helt mine egne


Jeg er én som har prøvet en del produkter, og efterhånden som jeg også har fået flere følgere modtager jeg også produkter i PR som jeg skal teste. Derfor kan det faktisk være svært for mig at bruge et produkt helt op. Jeg prøver selvfølgelig så godt som muligt, men hvis et produkt ikke fungere for mig eller blot er lidt meh, vil jeg ofte gå videre til et andet produkt da jeg har så mange andre lige ved hånden.


Her er det at mine såkaldte empties, eller blot tomme produkter, kommer ind i billedet. De viser simpelthen hvilke produkter jeg har formået at bruge op og jeg har i løbet af hele 2020 samlet sammen. Der er 43 forskellige produkter, så jeg skal igennem en del. Jeg vil derfor holde beskrivelserne til at minimum og kort fortælle om det var et godt eller skidt produkt, et jeg vil købe igen eller ej.


Det er ret tydeligt for mig at jeg bruger flest rense produkter og toners i løbet af et år. Det har også vist mig at sådan noget som solcreme burde jeg helt sikkert bruge meget mere af og blive bedre til at påføre igen i løbet af dagen, også selvom jeg blot er hjemme.


Jeg har delt mit indlæg op i samme rækkefølge som en hudpleje rutine, så først rens, derefter toner, essence, serum osv. En del af produkterne i dette indlæg er også med i min top 20 i 2020 liste, så hvis du gerne vil læse lidt mere om produkterne og hvorfor jeg godt kan lide dem, kan du læse mere her.


Rens



Som jeg skrev før, har jeg brugt en del rense produkter i løbet af 2020. Jeg har kun formået at tømme en enkelt olie rens i løbet af året hvilket jeg tænker er fordi jeg skifter meget mellem de forskellige olie rens jeg har åben.


Jeg bruger derudover også ofte en mere mild og ikke skummende rens om morgenen og en mere "normal" rens om aften. Det kan måske være grunden til at jeg har været igennem så mange rense produkter i løbet af 2020.


Abib Mild Acidic Foam Cleanser Gentle Foam - God skummende rens med en duft af rosmarin. Den er ikke strippende på huden, men lidt meh. Jeg kommer nok ikke lige til at købe den igen.


Blanc Doux Oligo Hyaluronic Acid Foam Cleanser - Rigtig god skummende rens som virker en smule fugtgivende. Den er nem at få til at skumme op og er ikke strippende på huden. Jeg kommer måske til at købe en igen.


Oneoseven Low PH Chaga Cleanser* - Lækker gel, næsten jelly, rens med små stykker af grøn te blade. Den er var meget tæt på at komme med på min top 20. Den er ikke strippende på huden og efterlader den blød og lækker. Jeg kommer helt sikkert til at købe den igen.


Round Lab 1025 Dokdo Cleanser - Rigtig god skummende rens, næsten cremet, som virker ret fugtgivende. Den er ikke strippende på huden og jeg har allerede købt endnu en tube til mit stash.


Innisfree Green Tea Morning Cleanser - Rigtig god gel rens som ikke skummer op og derfor virker mild på huden. Den er ikke strippende og dette er vidst min anden eller tredje tube og jeg kommer helt sikkert til at købe den igen.



Rovectin Skin Essentials Conditioning Cleanser - Rigtig lækker gel rens, som renser huden mildt uden at strippe den. Med på min top 20 i 2020 liste og jeg har endnu en flaske liggende.


Sioris Day By Day Cleansing Gel - Rigtig lækker gel rens med forfriskende duft, som renser mildt uden at strippe huden. Den er super lækker og er derfor med på min top 20 i 2020 liste og jeg har allerede købt endnu en flaske.


Hanyul Pure Morning Gel Cleanser - Rigtig lækker gel rens, som kun skummer meget lidt op. Den renser mildt uden af strippe huden. Det er en super god rens til om morgen og jeg kommer til at købe den igen.


Laneige Cream Skin Milk Oil Cleanser - Olie og mælk rens hybrid, som renser makeup og solcreme godt af. Nem at emulgere og renser rent af. Meget tæt på at komme med i min top 20 i 2020 list. Jeg kommer til at købe endnu en.


Toners



Toners og mists brugte jeg også en god del af i 2020. Jeg bruger gerne mists i mit toner eller essence step også, og ikke kun i løbet af dagen for et fugt boost, hvilket kan forklare hvorfor jeg har brugt så mange i løbet af året.


Jeg holder personligt mest af vandet toners. Jeg føler at de trænger bedst ind i min hud, især når jeg bruger flere lag hvilket jeg godt kan lide en gang i mellem.


CosRx Hydrium Watery Toner - Fugtgivende vandet toner, som trænger godt ind i huden og kan nemt bruges i flere lag. Den er super fugtgivende og en super god basis toner. Jeg kommer til at købe den igen.


Abib Rebalancing Toner Skin Booster - God standard vandet toner, som trænger godt ind i huden og nemt kan bruges i flere lag. Den er fugtgivende men lidt kedelig. Kommer ikke til at købe den igen.


Round Lab 1025 Dokdo Toner - super lækker fugtgivende og meget let eksfolierende toner, som trænger godt ind i huden. Kan godt bruges i flere lag og efterlader huden med en glød. Med på min top 20 i 2020 liste og jeg har allerede købt endnu en flaske.


Sioris Feel So Fresh Toner - God vandet toner, som virker en smule eksfolierende. Den trænger godt ind i huden og efterlader huden med lidt glød. Jeg synes ikke den var helt fugtgivende nok til min hud, så jeg kommer ikke til at købe den igen.


Isntree Green Tea Fresh Toner - Rigtig god fugtgivende og beroligende toner. Den trænger godt ind i huden og kan bruges i flere lag. Meget tæt på at komme med i min top 20 liste så det er en jeg kommer til at købe igen.


Mist/Eksfoliering




Her kommer de mists samt den ene eksfolierende toner jeg har tømt i 2020.


The Ordinary Glycolic Acid 7% Toning Solution - Rigtig god standard eksfolierende toner. Virker ikke hård på min hud og har været en rigtig god introduktion til AHA for mig. Jeg tror det er min anden eller tredje flaske, og jeg kommer til at købe den igen når jeg har tømt andre AHA toners.


Sioris Time is Running Out Mist - Mega lækker fugtgivende mist. Kan bruges som toner og essence, samt i løbet af dagen. Har en mini i min taske også. Med på min top 20 i 2020 liste og jeg har allerede købt endnu en flaske.


Dear Klairs Fundamental Ampule Mist* - Rigtig god mist og toner. Den indeholder en del virkelig gode ingredienser, så jeg brugte den som toner og essence sommeren over. Den er fugtgivende og beroliger samtidig huden. Jeg kommer til at købe den igen hvis jeg står og mangler en ny toner.


Dr. G Filagrin Cream-Water Mist* - Dette var virkelig et produkt som kom ind fra højre og bare overraskede mig, på den gode måde. Jeg brugte den i mit essence step og jeg tror jeg fik tømt den på blot 5-6 uger fordi jeg bare knuselskede den. Den er cremet men på den meget lette måde (tænk mere som en toner, mindre Laneige Cream Skin). Den var perfekt til at beskytte hud barrieren og jeg skal helt sikkert have den igen.


Essence



I løbet af 2020 har jeg faktisk brug en del mindre decideret essence og mere brugt forskellige toners og mists i stedet da de ofte indeholder en del gode og aktive ingredienser. Linjen mellem eksempelvis en first essence og en toner er næsten ved at være usynlig og jeg synes det er vigtigt man kigger lidt på ingredienserne og teksturen på produkterne i stedet for navnet.


Du kan i dag have en helt vandet essence med kun én enkelt ingrediens og en toner som eksempelvis Laneige Cream Skin som er meget nærende. Skal man gå ud fra navnet burde man bruge Cream Skin før en essence, men det ville slet ikke fungere for mig. Så jeg ville gå efter tykkelsen på produktet og bruge det mest vandet først også den nærende toner bagefter.


Jeg kommer nok til at forsætte med at bruge toner og essence lidt mere blandet sammen og mindre regelret i løbet af 2021 da jeg for det første gerne vil bruge de toners op jeg har i mit stash, men også fordi mange toners og mists sagens kan være lige så nærende som en essence.


By Wishtrend Quad Active Boosting Essence* - Lækker let essence, som faktisk overraskede mig en del. Jeg havde ikke regnet med at blive så vild med dem som jeg var. Den er fugtgivende og gav min hud en sund glød. Jeg kunne godt finde på at købe den igen.


Primera Miracle Seed Essence - Denne essence er super hypet og med god grund. Den er virkelig lækker og super fugtgivende. Den er vandet, men giver bare huden et kæmpe fugt boost. Min hud så mere fyldig og sund ud. Jeg kommer helt sikkert til at købe den igen.


Dr. Jart+ Vital Hydra Solution Biome Essence - Dette er godt nok en mini, men den gjorde virkelig indtryk på mig. Det er helt sikkert en mere klassisk form for essence da jeg oplevede at min hud virkede mere ensartet og fik en sund glød. Det skal lige siges at den ikke har den bedste duft. Jeg skal helt sikkert have den i stor størrelse i løbet af 2021.


Mixsoon Mung Bean Essence* - Dette er en essence som kun indeholder en enkelt ingrediens, nemlig mung bønne ekstrakt. Den er ikke kun fugtgivende, men faktisk også ret "moisturising". Jeg kommer til at lave et indlæg hvor jeg skriver lidt om hvad "single ingredient" produkter er, da det er blevet ret populært det sidste års tid. Jeg kommer nok ikke til at købe denne igen.


Serum



Jeg har fået tømt en del serums i løbet af 2020 og de er en god blanding af både K-Beauty og Deciem (The Ordinary og Niod). Jeg føler generelt at K-Beauty serums fokusere mest på fugt, og jeg har mest brug for fokus på ensartet hud tone, hvilket er grunden til jeg har kigget mere til vesten når jeg skulle købe serum.


Jeg har dog i slutningen af 2020 set at flere K-Beauty mærker laver serums med højere vitamin C indhold og endda retinol produkter. Det viser et skift og jeg tror det bliver spændende at se hvad 2021 byder på i den retning.


The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc 1% - The Ordinary har altid fungeret super godt for mig og min hud og jeg tror dette er min tredje flaske niacinamide serum. Jeg er så småt stoppet med at bruge en ren niacinamide serum da mange at de toners, essence og serums jeg bruger nu indeholder lidt niacinamide. Jeg kommer nok ikke til at købe den igen, men kun fordi jeg ikke har brug der en dedikeret niacinamide serum.


The Ordinary Alpha Arbutin 2% + HA - Jeg har faktisk tømt to flasker af denne serum i 2020. Jeg har være super glad for at bruge alpha arbutin og har set super gode resultater mht. lysning af akne ar, især da jeg brugte det sammen med vitamin C. Jeg kommer nok ikke til at købe den igen, men kun fordi jeg ikke har brug for en serum kun med alpha arbutin.


Niod RE: Pigment - I 2020 gik jeg fra at bruge The Ordinary til at opdage hvor lækkert Niod er. Prisen er selvfølgelig en anden, men jeg har været klar til at opgradere min hudpleje en smule. Dette er den lille udgave på 15 ml og jeg har allerede købt en 30 ml. Jeg har set super gode resultater mht. mere ensartet hud og lysning af akne ar og den er også med på min liste over de 20 bedste produkter i 2020.


Niod Modulating Glucosides - Endnu en serum som er med på min liste over de 20 bedste produkter i 2020. Dette er nok den ultimative beroligende serum. Den indeholder en masse gode ingredienser for hud barrieren. Den er cremet uden at være tung på nogen måde. Jeg har allerede købt en ny og sidder bare og venter på at den kommer på lager igen på Deciems hjemmeside, så jeg kan købe en tredje flaske.


Beauty of Joseon Calming Serum - Dette var endnu en stor overraskelse på den gode måde. Den er helt fantastisk og beroliger virkelig huden. Den bedste måde at beskrive den på, er som et kram for huden. Jeg har de to andre serum fra BOJ som jeg også skal have prøvet, men jeg har været meget tæt på at købe endnu en flaske. Denne er også med på min liste over de 20 bedste produkter i 2020.


CosRx Propolis Light Ampoule - Jeg har været ret vild med propolis i hudpleje i et stykke tid, men har desværre ikke set de store anti-inflammatoriske egenskaber når jeg bruger det. Jeg oplever mest blot fugt, hvilket ikke nødvendigvis er skidt. Den føles rar og let på huden, men jeg kommer ikke til at købe den igen.


Rovectin Clean LHA Blemish Ampoule* - Denne serum var meget tæt på at komme med på min top 20 liste. Jeg var super glad for den milde eksfoliering med LHA sommeren over hvor jeg døjer meget med akne. Jeg har allerede endnu en flaske åben og ved at de har lavet en større udgave som jeg skal have købt når jeg har tømt nummer 2.


Creme



Jeg bruger virkelig mange forskellige slags cremer i løbet af et år. Min hudtype er kombineret hvor jeg er mere olieret om sommeren og har mere dehydreret, næsten tør hud om vinteren. Det er derfor nødvendigt for mig at bruge meget forskellige former for cremer alt efter sæsonen.


Der vil derfor være et rigtig godt mix af cremer til stort set alle hudtyper, så jeg håber det kan give lidt inspiration til hvad du skal prøve i løbet af 2021.


Huxley Cream Glow Awakening - Jeg brugte denne creme i vinter månederne da den har en ret tyk konsistens. Jeg så ikke så meget forskel i forhold til mere ensartet hudtone, men den er virkelig god til at forsegle huden og forhindre TEWL. Jeg tror ikke jeg nødvendigvis vil købe den igen, men jeg vil helt sikkert gerne prøve andre af Huxleys cremer.


Round Lab 1025 Dokdo Cream - Jeg var meget overrasket over hvor tyk denne creme var og jeg troede slet ikke at den ville fungere for mig. Men det viste sig at den fungerede enormt godt. Jeg kommer helt sikkert til at købe den igen. Den er også med på min liste over de 20 bedste produkter i 2020.


Round Lab Soybean Nourishing Cream - Jeg nåede lige at blive færdig med denne bøtte inden året var omme. Den er slet ikke så tyk som de to første, men mere cremet. Den fungerede fint som en vinter creme, men ellers lidt meh. Jeg kommer ikke til at købe den igen.


CosRx Propolis Light Cream - Jeg brugte denne creme i mellem sæsonerne da den ikke er for tyk, men heller ikke let nok til sommer. Den var fin, men ikke noget vildt. Jeg endte faktisk med at bruge den på kroppen for at færdiggøre den, så jeg kommer ikke til at købe den igen.


Dr. Jart+ Vital Hydra Solution Biome Water Cream - Dette er en mini størrelse, men den er værd at nævne alligevel. Dette er en virkelig lækker gel creme som passede super godt til min hud sommeren over. Jeg kommer måske til at købe den igen, men jeg tøver lidt da duften ikke er den mest behagelige.


Dear Klairs Fundamental Water Gel Cream* - Dette er ikke en 100% gel, men heller ikke en creme. Den minder mere om flydende pudding faktisk. Den er super fugtgivende og føles så lækker på huden. Jeg troede kun den ville fungere henover sensommeren, men den var faktisk fugtgivende nok helt ind i oktober. Jeg kommer helt sikkert til at købe den igen.


ENature Squeeze Green Watery Gel Cream - Dette er nok den bedste gel creme jeg nogensinde har prøvet! Den er så lækker og fugtgivende uden af efterlade huden sådan stram som nogle gels kan gøre efter de tørre ind på huden. Denne creme er selvfølgelig også på min top 20 liste og jeg skal med sikkerhed have endnu en bøtte til sommer.


Dear, Klairs Midnight Blue Calming Cream* - Jeg tror efterhånden at jeg tømmer en stor tube af Klairs Midnight Blue Calming Cream hvert år. Den er bare super god og beroligende. Jeg kan bruge den morgen og aften i alle 4 sæsoner. Jeg har selvfølgelig allerede endnu en i brug og den var også på min top 20 liste.


Solcreme/Masker



Jeg er faktisk ret overrasket over at jeg ikke har tømt flere masker og solcremer. Det viser mig virkelig at jeg skal blive bedre til bruge flere produkter op og det er helt sikkert to af de områder jeg skal fokusere mere på i 2021.


Jeg skal klart blive bedre til at bruge mine masker op, da jeg hånden på hjertet har en masse halv tomme masker i min skuffe som bare ligger og venter på at blive brugt op. Så de næste par måneder vil jeg udfordre mig selv til at færdiggøre, hvis ikke alle åbne, så i hvert fald de fleste.


Jeg kan også se at jeg slet ikke bruger nok solcreme. Jeg så for nylig en koreansk dermatolog fortælle at man burde bruge en enkelt tube solcreme på lidt mere end 2 måneder. Man skal bruge ca. 0,7 g per påføring. Det svare til at man bruger en tube på 50 ml på omkring 70 dage. Her er der ikke medregnet genpåføring. Derfor burde jeg have brugt omkring 5 tuber solcreme. Den bedste måde jeg selv måler den rette mængde solcreme er ved at påføre en streg på pegefinger, langemand og ringfingeren, dette er også kaldet "three finger rule".


Laneige Water Sleeping Mask - Dette er en gel sleeping mask og ikke en af mine favoritter. Jeg bruger faktisk ikke rigtig nat masker mere. Den er slet ikke fugtgivende nok og føles lidt klistret efter påføring, så jeg kommer ikke til at købe den igen.


Sjö Skin Happy Honey Mask - Dette er nok den bedste maske jeg har prøvet. Den er luksuriøs, beroligende og blødgøre huden. Jeg har allerede købt endnu en bøtte som jeg venter med at åbne til jeg har afsluttet flere af de åbne masker jeg har.


Dear Klairs Soft Airy UV Essence - Jeg ved at denne solcreme måske er lidt kontroversiel, men den er virkelig god. Jeg kommer til at forsætte med at bruge den på trods af at den ikke er faktor 50, men nok nærmere 30. Jeg har allerede endnu en tube som jeg begynder at bruge snart uden at være bekymret for beskyttelsens virkning.


Bioré UV Aqua Rich Watery Essence SPF 50+ - Denne solcreme er bare fantastisk. Den er let og super god at bruge om sommeren når jeg har mere olieret hud. Den har en lidt kraftig duft af alkohol, men ikke noget som vil få mig til at stoppe med at bruge den. Jeg har allerede brugt 2 eller 3 tuber, og kommer helt sikkert til at købe den igen.


Innisfree Blueberry Rebalancing Cream - Denne solcreme er super let og har den mest fantastiske konsistens. Dog har den en alt for kraftig duft af essentielle olier og det var faktisk ret svært at bruge den op da det var alt for meget for mig. Dette kunne have været en perfekt solcreme, men jeg kommer ikke til at købe den igen da den bare ikke var behagelig at bruge.


Så nåede jeg vidst hele vejen rundt. Tusind tak hvis du er nået helt her til! Det er virkelig et af mine længste indlæg, men jeg håber du har fået lidt indsigt i hvad du måske selv vil prøve i 2021.

0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
Indlæg: Blog2_Post
bottom of page