
*Dette indlæg indeholder reklame. Produkter markeret med * i opslaget er givet som reklame til gengæld for anmeldelse. Alle meninger og tanker om produkterne er helt mine egne
Rovectin er et af de lidt nyere K-Beauty mærker som giver den der cosmeceuticals følelse. Cosmeceuticals er cosmetics og pharmaceuticals trukket sammen, som betegner hudpleje som har en lidt medicinsk udseende. Mærket laver forskellige linjer, til mange hudtyper, men fælles for dem er at de er meget enkle.
Mærkets grundlægger startede Rovectin for at hjælpe sin kræftsyge søster med bivirkningerne af behandlingerne, så som tør hud og nedbrydelse af hud barrieren.
Rovectin skriver på deres amerikanske hjemmeside at deres definition af "clean" handler mest om at deres produkter skal kunne bruges af folk med sensitiv og sårbar hud, eller folk som har problemer med hud barrieren. De bruger ikke parfume i deres hudpleje, men derimod essentielle olier i nogle. De har faktisk for nylig være ude og fortælle at de nu vil reformulere en del af deres produkter uden nogle af deres sædvanlige essentielle olier for at gøre produkterne endnu mere allergi venlige.
Jeg vil gerne lige pointere ud at betegnelsen "clean" når det handler om hudpleje og makeup, ikke er et reguleret term, så ordet "clean" har intet at sige om produkterne da alle brands kan sige deres produkter er "clean" uden at have et fast sæt regler for hvad den term står for.
Jeg har selv prøvet et par af deres produkter og min erfaring er lidt blandet, men overordnet god. Jeg har ikke haft mulighed for at prøve deres Cica produkter, kun sheet masken i linjen.
LHA Blemish Ampoule*

Denne ampoule indeholder en ny og mere mild form for salicylsyre kaldet LHA. Den hjælper derfor på tilstoppet porer og hudorme. Den indeholder derudover også 85% neroli blomster vand som beroliger huden og har anti-inflammatoriske egenskaber. Derudover er den yderst fugtgivende med 4 forskellige hyaluronsyre og glycerin.
Jeg brugte denne ampoule sommeren over for at hjælpe med min hud, som ofte bliver tilstoppet og olieret i varmen. Den hjalp min hud helt vildt meget og var uvurderlig. Den var mild nok til at jeg kunne bruge den hver dag og den sørgede for at min hud var pæn og gennemfugtet. Jeg har faktisk nået at bruge 2 flasker af den.
Der er ikke tilsat parfume eller essentielle olier og den har en lidt tyktflydende konsistens. Eneste minus er at den kan være lidt svær at få op i dropperen og at selve størrelsen på 15 ml er en smule lille. Dog ved jeg at Wishtrend næsten lige har launchet den i en stor størrelse på 50 ml hvilket jeg synes lyder perfekt. Hvis du lider af udbrud og tilstoppet porer kan jeg klart anbefale den.
Skin Essentials Activating Treatment Lotion

Denne treatment lotion kan bruges som enten en toner, en essence eller begge dele. Den indeholder en masse gode ingredienser så som hyaluronsyre, glycerin, niacinamide, lakridsekstrakt og centella asiatica. Det er derfor en yderst fugtgivende treatment lotion, som også kan give en mere ensartet hud tone, samt beroliger huden.
Den er har den klassiske tykke essence konsistens, som personligt ikke er en af mine favoritter. Den indeholder heller ikke parfume eller essentielle olier. Jeg synes desværre ikke jeg fik gavn af alle de gode ingredienser som den indeholder. Den er fugtgivende, men ikke så meget mere end det for mig. Jeg ved dog at mange er helt vild med den, så hvis du leder efter en fugtgivende toner og essence og ved at du godt kan lide dem lidt tyktflydende skal du helt sikkert give den en chance. Jeg ved det er muligt at købe den i en mindre 100 ml størrelse på YesStyle hvis ikke man vil investere i den store.
Skin Essentials Aqua Soothing UV Protector*

Dette er en 100% mineral solcreme som har faktor 50+. Den indeholder derudover niacinamide som hjælper på pigmentering og balancerer olieproduktion, samt grøn te ekstrakt, centella asiatica og heartleaf ekstrakt, som beroligere huden. Den indeholder ikke parfume, og jeg kan ikke umiddelbart se at den indeholder essentielle olier, men der er en svag blomster agtig duft.
Jeg holder mig normalt fra mineral solcremer da jeg synes de er tykke, giver whitecast og ofte gør min hud utrolig tør. Denne mineral solcreme derimod er virkelig god! Den er fugtgivende og er en smule tyk. Den er nem at smøre ud, dog har den whitecast hvilket man må forvente med en mineral solcreme, men det forsvinder efter lidt tid. Den tørre ikke min hud ud på samme måde som jeg har prøvet med andre mineral solcremer. Jeg brugte den meget sommeren over, da jeg føler at min hud er mere beskyttet og solcremen er mere modstandsdygtig overfor sved. Hvis du er en som ikke kan eller vil bruge kemisk solcreme, kan jeg klart anbefale den her.
Skin Essentials Conditioning Cleanser

Denne gel rens er mild og har en pH på omkring 5.5 som sørger for at rense huden uden at efterlade den tør og strippet for hudens naturlige olier. Den bruger derudover heller ikke sodium laureth sulfate (SLS) for at skumme op, men derimod en mere mild udgave taget fra kokos. Den indeholder ingen parfume eller essentielle olier.
Denne gel rens er helt fantastisk! Den skummer dejligt op, renser godt af uden at huden føles tør og stram efterfølgende. Den er mild nok til at jeg kan bruge den om morgenen og ikke kun om aften. Jeg kan ærligt sige at den er i min top 5 over de bedste vandbaseret rens jeg har prøvet. Den passer helt sikkert til alle hud typer, så jeg kan anbefale den til alle.
Dr. Mask Cica + Dr. Mask Aqua*

Jeg har prøvet to forskellige af Rovectins sheet masker, deres Dr. Mask Cica og Dr. Mask Aqua. Selve sheet masken er lavet af bambus cellulose og føles utrolig blød mod huden. De indeholder en masse essence uden at der er så meget at den drypper når man har den på. De har en god pasform og er nemme at påføre og glider ikke ned.
Dr. Mask Cica: Den indeholder to forskellige slags centella asiatica og calamine som skal berolige huden. Jeg kunne desværre ikke se at min hud tydeligt blev mindre irriteret eller rød. Dog vil jeg sige at man skal bruge en sheet maske over længere tid for at se og føle den fulde effekt. En anden ting som jeg heller ikke er super vild med, er at man tydeligt kan dufte den lavendel olie der er i.
Dr. Mask Aqua: Denne sheet maske indeholder essence fra Rovectins Skin Essentials Activating Treatment Lotion. Den indeholder 7 forskellige hyaluronsyre, niacinamide og panthenol. Den indeholder ikke parfume eller essentielle olier, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Den føles meget fugtgivende og kølende på huden. Jeg kan klart anbefale den hvis man er på udkig efter en god fugtgivende sheet maske som føles lidt mere luksuriøs end de helt billige af slagens. Især også hvis man gerne vil have en sheet maske uden parfume, essentielle olier eller alkohol.
Jeg håber indlæget har hjulpet lidt med at gøre det klart hvilke produkter fra Rovectin som er værd at prøve.