
Pyunkang Yul er et af de mindre kendte mærker fra Sydkorea. Mærket blev etableret i 2016 af Pyunkang Korean Medicine Hospital som er kendt for at behandle atopiske hudlidelser.
Mærkets etos er at opretholde hudens naturlige olie og fugt balance uden at bruge unødvendige kemikalier i deres produkter. Deres produkter bruger derfor kun de mest naturlige ingredienser og deres indholdsliste er meget kort i forhold til andre produkter i samme kategori.
Jeg har ikke kunne finde en hjemmeside på engelsk, så jeg har min information om mærket fra YesStyle.
På YesStyle står der at mærket er cruelty-free og alle produkter er 100% lavet i Sydkorea. Alt hudpleje lavet i Sydkorea bliver ikke længere testet på dyr. I Europa er dette også blevet forbudt. Med Pyunkang Yul er der dog en grå zone. Alle hudplejeprodukter solgt i Kina, dog med undtagelse af produkter solgt online i Hong Kong, skal testes på dyr. YesStyle sender og sælger deres produkter online fra Hong Kong, men da Pyunkang Yul meget snart begynder at sælge deres produkter i resten af Kina, kan de ikke helt længere påstå at være 100% cruelty-free desværre.
Kilde: https://koreankiwibeauty.net/blogs/news/is-k-beauty-cruelty-free
Nu til min anmeldelse af de produkter jeg har prøvet.
Cleansing Foam

Det har været en smule svært at vise konsistensen af denne rens på billede, men hvis man er interesseret i at se en lille video, ligger der en på min Instagram profil kei_skin
På min profil ligger jeg ofte små anmeldelser af enkelte produkter op, så hvis dette lyder interessant må du gerne gå ind og følge mig derinde også.
Konsistensen af denne rens skum er meget anderledes end noget andet jeg har prøvet før. Den er meget elastisk og tyk, også når man tilsætter vand og skummer den op, er den meget elastisk. Jeg troede derfor også ved første brug at den ville være virkelig fugtgivende, hvilket det føltes som da jeg rensede mit ansigt. Da jeg begynder at rense skummen væk bliver det tydeligt at dette desværre ikke er tilfældet. Den renser min hud godt af, men er på grænsen til at strippe min hud for meget. Hvis jeg har haft dage hvor jeg føler mig meget olieret kan denne form for rens være virkelig skøn, men jeg vil aldrig bruge denne som en daglig rens da jeg tror den vil udtørre min hud i længden.
Et andet minus ved denne rens er at der er tilsat parfume. Det er ikke en overvældende duft på nogen måde og det generer ikke mig, men alle de andre produkter i deres basis serie er der ikke tilsat parfume. Så hvis man køber denne rens i troen af at der ikke er parfume i, bliver man skuffet.
Jeg vil med meget stor sandsynlighed ikke købe denne skum rens igen, da jeg har prøvet andre der er langt bedre.
Mist Toner

Denne toner er meget lige til. Der er blot 5 ingredienser i den, blandet andet sodium hyaluronate, som er en afart af hyaluronsyrer. Der er ikke tilsat parfume i denne toner.
Denne toner mist er er som sagt meget lige til. Der kommer en fin mist ud af sprayen og den er nem at fordele og ligge på lag hvis man gerne vil det.
Jeg har ikke så meget andet at sige om denne toner end at min hud føles dejligt fugtet og den er nem at bruge. Jeg kommer ikke til at købe denne toner mist igen da jeg godt kan lide at min toner har nogle ingredienser der kan gavne min hud mere end der er i denne toner.
Essence Toner

Denne essence toner kan, som navnet siger, bruge som en essence, toner eller begge dele. Jeg har primært brug den som en essence grundet den lidt tykke konsistens.
Denne essence har som mist toneren meget få ingredienser og har ikke tilsat parfume.
Den er meget lige til som toneren og tilføjer min hud fugt, uden så meget andet. Derfor kommer jeg heller ikke til at købe denne igen, da jeg gerne vil have en essence med en eller flere aktive ingredienser.
Moisture Cream

Denne creme er også meget lige til. Den har få ingredienser og er ikke tilsat parfume eller farvestoffer.
Den er god til alle hudtyder, men særligt folk med olieret hud med tendens til acne og sensitiv hud. Den indeholder blandt andet jojoba frø olie og shea smør.
Denne bøtte er virkelig stor og jeg har haft svært ved at tømme den. Nå det så er sagt var jeg glædeligt overrasket over denne creme. Den var perfekt til min dehydreret hud sidste vinter og gav mig tilpas fugt uden at tilstoppe min porer.
Hvis du er på udkig efter en god lige til fugtighedscreme er dette et rigtig godt bud. Du skal dog være opmærksom på at den ikke indeholder nogle ingredienser som kan hjælpe på rynker, pigmentering eller andet.
Jeg kan ikke udelukke at jeg måske på at senere tidspunkt kommer til at købe endnu en bøtte af denne creme.
Mask Pack

Denne maske indeholder tre forskellige steps. Først en peeling gel, som man massere ind i fugtig hud hvorefter den emulgere og bliver til små kugler af de døde hudceller.
Herefter skal man tage sheet masken på som indeholder en god mængde af Pyunkang Yuls essence toner.
Efter 20 min tager man masken af og bruger sidste step som balancing gel. Denne gel minder mest af alt om en helt gennemsigtig honning. Man kan ikke smøre den ud på huden, men skal stille og roligt presse og klappe den ind i huden.
Denne tre step maske er rigtig fin, men ikke noget særligt. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget eksfoliering den peeling gel egentlig giver. Som det er med alle andre Pyunkang Yul produkter er den fugtgivende, men ikke så meget andet end det.
Jeg kommer ikke til at købe denne sheet maske igen, da jeg har andre som giver min hud mere fugt og har flere gavnlige ingredienser.
Mit overordnede indtryk af Pyunkang Yul er at deres produkter er meget "clean" uden noget ekstra. For mig er min overordnet oplevelse af produkterne en lidt meh følelse. Jeg tror at Pyunkang Yul er et rigtig godt mærke til dem der i forvejen har helt fin hud eller har en normal hudtype uden nogle særlige hud bekymringer. Jeg har ingen af delene, så dette er ikke et af de mærker jeg kommer til at købe igen.